JubilæumsKorNyt

Mange mennesker – rigtig mange – har de seneste 50 år på den ene eller anden måde været i forbindelse med Folkekirkens Ungdomskor: sangere og korledere, korforældre, organister, præster og andre aktive i og omkring kirkerne landet over. Der er nogen, der lige har været indenom at vende – og der er andre, der har haft bærende betydning for arbejdet med kirkens børne- og ungdomskor.
Det betyder, at der er mange historier at fortælle, og i jubilæumsåret vil de historier blive formidlet på forskellig vis – bl.a. igennem udgivelsen af et JubilæumsKorNyt, hvor historien om Folkekirkens Ungdomskors første 50 år vil blive fortalt.
Vi har en del skriftligt materiale, men historien bliver først levende, når den bliver fortalt igennem konkrete erindringer om bestemte begivenheder, mennesker og oplevelser. Så har du – eller kender du en, der har – lyst til at bidrage til historien om Folkekirkens Ungdomskor – også meget gerne med billeder eller andet, må du endelig lade høre fra dig!
For spørgsmål og bidrag til JubilæumsKorNyt kan kontaktes: Astrid Thomsen: asjotho@bbsyd.dk/ 30 26 01 85, Inge Marie Andersen: ima@hygum-lemvig.dk/ 53 64 64 eller sekretariatsleder Sara Nørholm: sekretariat@fuk.dk/ 21 79 35 31.