Indledende overvejelser

Indledende overvejelser om et samarbejde

Før man tager initiativ til et kor-/musiksamarbejde med skolen, er der god ide i at gøre sig en række overvejelser og at formulere, hvorfor det er relevant og godt at samarbejde med skolen

Indledende er det vigtigt som korleder at

  • overveje, om man har ressourcer til at gå ind i et nyt arbejdsfelt

  • sikre sig, at menighedsrådet bakker op om et samarbejde.

  • sikre sig, at der er timer til opgaven i organist-/korlederstillingen

  • undersøge om præst eller medlemmer af menighedsråd har gode kontakter til skolen

  • overveje, om det kunne være relevant at planlægge et kirke-skole-samarbejde sammen med præsten

  • etablere gode personlige kontakter

  • overveje eventuelle spørgsmål om transport af elever til kirken (hvis det er relevant)

  • formulere sit mål med samarbejde med skolen om korsang klart – for sig selv og i kontakt med skolen for skoleleder/lærer (se evt. udkast til en projektbeskrivelse)

  • orientere sig om faglige mål i f.eks. musikundervisningen på de relevante klassetrin, i henhold til folkeskolelovens mål/pensum, sådan at korsangen evt. kan indgå i de faglige mål (se Fælles mål for faget Musik, Undervisningsministeriet)

  • udarbejde plan og kor/sangrepertoire for forløbet

  • overveje tværfaglige forløb, f.eks. musik-dansk eller musik-historie

  • orientere sig om de formulerede mål for den åbne skole, så man kan bruge formålet

  • bruge skolens ’sprog’

  • fortælle, at man er interesseret i et samarbejde med læreren

  • være klar omkring økonomien – er det menighedsrådet, der afholder lønudgift?

  • gøre opmærksom på, at korsangen/kor- eller musikprojektet ikke er forkyndende

  • gøre opmærksom på de fordele, skolen kan trække på hos korlederen. Korlederen er musiker!

  • tage kontakt til skolen inden sommerferien, hvor skolen planlægger næste skoleår

  • være åben om, at samarbejdet er værdiskabende for både elever, skole og kirke