Korledererfaringer

Korledererfaringer fra samarbejder mellem kirke og skole.

Skolerne og kommunerne har grebet de nye skole-elementer meget forskelligt an, og er stadig i gang med at afprøve og udvikle åben skole området. Så der er ikke nogen entydig skabelon for, hvordan man som kirke og korleder kan indgå kirke-skole-samarbejder.

Samarbejdet mellem kirke og skole omkring korsang

  • er præget af store lokale forskelle, så der er ikke én bestemt måde at samarbejde på.

  • er oftest etableret på initiativ fra folkekirkens korledere, med en henvendelse til skolelederne

  • hjælpes ofte i stand, hvor korlederne fokuserer på sang – og ikke har fokus på kirkeaspektet.

  • opleves af korlederne som positivt og åbent, specielt skoler i de mindre lokalsamfund.

  • kan være en større udfordring i bykirkerne, der typisk er mere styrede fra kommunalt niveau

  • styrker sammenhold, kultur og aktivitet i de mindre by- og lokalsamfund.

  • indebærer en god og positiv kontakt og udveksling mellem kirkens korledere og skolens musiklærere/ pædagoger: Korlederen har den musikalske ekspertise og lærer/pædagog har det pædagogiske overblik. Og man lærer af hinanden.

  • finder sted både i skolens og kirkens lokaler.

  • kan udfordres af lokaler på skolen, der ikke er optimale til korsang

  • kan udfordres af transportproblem til kirken

  • er i stort omfang en udgiftsfri opkvalificering af sang- og musikundervisning i folkeskolen, da korlederen/organisten ofte er lønnet af kirken.

  • kan flere steder afhjælpe en akut mangel på kvalificerede musiklærere i folkeskolen.

  • giver skolen mulighed for at fokusere på sangen og fællessangen, som kan leve en lidt usynlig tilværelse på skolerne – pga. større krav om specifikke fagniveauer. Ligesom morgensang ofte er afskaffet eller reduceret på skolen.

  • sætter skolen i stand til at opfylde krav om implementering af aktiviteter i den åbne skole og den understøttende undervisning

  • kan omfatte pædagogisk opbakning (fra lærer el. pædagog) i kortimerne

  • kan være udfordret af skole’bekymring’ for forkyndelse. Lovgivningen om Åben skole formulerer direkte: eksterne aktører ikke må være ’politisk agiterende eller forkyndende’

  • kommer godt i gang med gode personlige kontakter i skoleregi, f.eks. via mr-medlemmer

  • fungerer godt med en klar målsætning for samarbejdet og det faglige indhold.

  • fungerer godt, når mål og planlægning videreudvikles i dialog med skolen

  • fungerer godt, når såvel (musik)lærer og ledelse er involveret i samarbejdet

  • kan også hjæpes i gang med en god kontakt til den lokale musikskole, der mange steder har musikundervisning på skolen