Korsang – som kirke-skole-samarbejde

Ny skole – nye samarbejdsmuligheder mellem skole og kirke

Den nye skolereform trådte i kraft i 2013, og siden har skolerne og kommunerne arbejdet med at implementere skolereformens ide og krav om ’den åbne skole’ og ’understøttende undervisning’. Skolereformen har også skabt dønninger ind i kirkernes korsang for børn og unge, da skoletiden er blevet udvidet.

Hvad er ’den åbne skole’?
Den åbne skole er en skole, der skal

  • åbne sig over for det omgivende samfund
  • inddrage omverdenen i skolelivet bl.a. ved at arbejde sammen med lokale organisationer
  • styrke sammenhængskraften
  • bidrage til, at eleverne stifter bekendtskab med de muligheder, som foreningsliv og lokalområde rummer.

Et samarbejde mellem skolen og folkekirken er derfor oplagt, og det kan med fordel være med et samarbejdstilbud om korsang for børn og unge, med kirkens korleder som aktiv aktør.

Hvad er ’understøttende undervisning’?
Understøttende undervisning er læringsaktiviteter, som ligger ud over folkeskolens faste fag og emner og som

  • understøtter den faglige undervisning
  • styrker eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel
  • giver mulighed for faglig fordybelse
  • giver mulighed for at eleverne kan arbejde bredt med deres evner og interesser

Download folderen Kirke og korsang i den nye folkeskole
- en kortfattet information til menighedsrådet og korlederen
om området.

Korsang i den nye folkeskole (pdf)