Sangen har vinger

Sommerens skønneste korkursus for voksne sangere

Rønde Højskole danner fra lørdag d. 24. – fredag d. 30. juni 2017 ramme om et højskolekursus med masser af sang og humørfyldt, musikalsk fællesskab.
Sangen har vinger er et kursus for alle, der har lyst til at synge i kor og opleve den glæde korsangen giver. Fokus er på nye salmer og kirkemusik, og kurset er et samarbejde imellem Folkekirkens Ungdomskor og Rønde Højskole som et tilbud til voksne sangere.

Kurset henvender sig både til øvede korsangere og begyndere. Deltagerne behøver ikke at kunne læse noder, men skal have mod på at synge flerstemmigt. Programmet vil være fleksibelt med undervisning tilpasset deltagernes korerfaring og stemmetype, så alle har mulighed for at blive udfordret på deres niveau.

Komponist Erling Lindgren vil stå for korprøverne og indstudere et udvalg af spændende korsatser, der opføres ved en koncert som en del af den afsluttende festaften. For den daglige opvarmning og undervisning i stemmetræning og sangteknik står Brian Stenger Poulsen og Anne Lise Quorning,

Ugen byder derudover på gudstjeneste, hvor deltagerne er ’kirkekor for en søndag’, aftensang i Knebel kirke med Bjørn Nørgaards enestående udsmykning af det gamle kirkerum, en række inspirerende foredrag med fællessang som omdrejningspunkt og syng med-koncert med operasanger Jesper Brun-Jensen. Endelig skal vi naturligvis ud i sommeren og landskabet på udflugt til Tre Høje i Mols Bjerge.

Tilmelding, pris og yderligere oplysninger

Detaljeret program og tilmelding på www.rondehojskole.dk – under Sommerkurser.
Pris inkl. forplejning og alle udflugter: 2700 kr. – 4875 kr. OBS: Rønde Højskole giver 500 kr. i rabat til deltagere, der synger i et kor eller en kirke, der er medlem af Folkekirkens Ungdomskor.

Hent flyer her: Sangen har vinger 2017 (PDF)

For yderligere oplysninger kontakt:
Kenneth Degnbol, højskolelærer, Rønde Højskole: 201784708/ kd@rhe.dk
Sara Nørholm, sekretariatsleder, Folkekirkens Ungdomskor: 21793531/ sekretariat@fuk.dk

Kontakt

Folkekirkens Ungdomskor

Farvergade 27 D 2. sal
1463 København K
Tlf. 21 79 35 31/ fuk@fuk.dk

Kalender

jan
19
fre
9:30 Haderslev Stiftskreds – Inspirat...
Haderslev Stiftskreds – Inspirat...
jan 19 kl. 9:30
Gl. Haderslev Kirke Mere information hos stiftskredsen – find kontaktoplysninger på hjemmesiden
14:00 Aalborg stiftskreds – Generalfor...
Aalborg stiftskreds – Generalfor...
jan 19 kl. 14:00 – 22:00
Generalforsamling, inspirationsdag og nytårskur – for organister og korledere Fredag d. 19. januar kl. 14.00-22.00 Vejgaard Kirke Vejgård Kirkevej 11 9000 Aalborg Instruktør: Laila Høgild Nielsen Det er gratis at deltage! Tilmelding inden 8. januar[...]
jan
20
lør
11:00 Roskilde/Lolland-Falster Stiftsk...
Roskilde/Lolland-Falster Stiftsk...
jan 20 kl. 11:00 – 16:00
Instruktører: Peter og Betty Arendt Koncert d. 24.1.18 kl. 18:30 Ølsemagle kirke og sognegård Mere information hos stiftskredsen – find kontaktoplysninger på hjemmesiden
jan
26
fre
9:30 Ribe stiftskreds – Generalforsam...
Ribe stiftskreds – Generalforsam...
jan 26 kl. 9:30 – 12:30
Generalforsamling og inspiration til repertoire Toftlund kirke Faglig konsulent ved Nodebiblioteket, Gitte Preussler præsenterer nye kornoder. Gratis Tilmelding til larselmholdt@hotmail.com
17:00 Fyn stiftskreds – Nytårskur
Fyn stiftskreds – Nytårskur
jan 26 kl. 17:00
Nytårskur med kort generalforsamling og tre-retters middag i Bellinge Sognehus. Yderligere info om pris og tilmelding følger