Børne- og Ungdomskorsstævne

Kom til stævne med Line Groth

Start: 31. oktober 2020 10:00
Slut: 31. oktober 2020 15:30

Nørresundby Kirke "Kirkens Hus"

Kapelvej 2

9400 Nørresundby

Kom til en dag med lækre rytmer og fokus på den rytmiske sangteknik. Vi skal blandt andet synge julesange, så der er noget til julens program i din egen kirke.

Der bliver udsendt 1 node et par uger før, som skal indstuderes hjemmefra. Derved er der en sang, som vi alle kan fra starten, så der er tid til at fokusere på den rytmiske feeling, sangteknik og andre tekniske ting.

Instruktøren er Line Groth som er en af landets mest efterspurgte workshopinstruktører indenfor kor og vokalmusik, og hun er kendt som en engageret og inspirerende underviser. På den internationale korscene er hun et kendt navn og har undervist korsangere og dirigenter fra hele Europa samt USA, Israel, Grønland og Taiwan. Line Groth underviser i korledelse og arrangement på Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra hun selv er kandidat med speciale i rytmisk sang og korledelse. 

I over 10 år var hun sanger og medleder i det verdensberømte rytmiske kor, Vocal Line, som bl.a. har optrådt med Rolling Stones og med vokalkunstneren, Bobby McFerrin, og hun arrangerer stadig til koret. Hun synger desuden i den prisvindende elektroniske vokalgruppe, Postyr, som har mange udgivelser og priser bag sig – bl.a. en amerikansk CARA Award for Bedste Europæiske Album med albummet, Paper Tiger.

Målgruppe:4. klasse og opad

Pris: 120 kr pr. sanger

Konto: 7457 1205686. Mærk med ”Børne- og Ungdomskorsstævne”.

S.U.: Fredag d. 25. september

Tilmelding: fuknordbladet@gmail.com

HUSK: Medbring selv frokost

Koncert: kl. 15.00