AFLYST! Megastævne

Begyndergruppe 3. - 6. klasse, Fortsættergruppe 6. - og opefter

Start: 21. marts 2020 10:00
Slut: 21. marts 2020 16:30

Vor Frelsers Kirke, Horsens
Kippervig 2-4, 8700 Horsens

Grundet risiko for spredning af Corona er stævnet desværre aflyst!

Vel mødt til det årlige Megastævne!
Mega vil sige, at korstævnet består af to hold: et hold for 3.-6. klasse og et hold for 6. klasse og op. Der er derfor ekstra mange børn og unge denne dag
Ud over to fantastiske instruktører, som vil lære de to hold unge sangere en masse dejlig kormusik, markerer vi yderligere to ting på dagen i Horsens:
1) At det i 2020 er Alsangsår, og at FUK er den aktiv del af det landsdækkende initiativ ALSANG
2020! Vi vil derfor invitere forældre, venner og folk fra Horsens by til at komme og synge
fællessange med korene ved koncerten kl. 15.30.
2) Vindersangen af salmekonkurrencen ”Påskesalme til børn” afsløres og uropføres.
Det bliver således en festlig dag, som vi håber mange vil være med til!
Vor Frelsers Kirke ligger helt centralt i Horsens, og korsangernes familie vil have god mulighed for at hygge sig i byen, mens korstævnet står på
Praktisk information:
• Sangerne skal HUSKE madpakke og drikkedunk! FUK giver kage og juice undervejs
• TILMELDING: Sangerne tilmelder sig til deres egen korleder og denne sørger for en samlet
tilmelding til Brian, senest fredag d. 7. marts.
• PRIS pr. sanger: 75 kr. indbetales samlet af korlederen på Aarhus Stiftskreds’ konto.

Begyndere: gruppen 3.- 6. klasse
Instruktør: Lotte Smith-Petersen
Lotte Smith-Petersen er uddannet sangpædagog og korleder fra Det Kgl.
Danske Musikkonservatorium i København. De sidste 16 år har hun
udviklet og ledet Vesterbro Sogn Børne- og Ungdomskor, som i dag tæller
160 børn fordelt på fire kor.
Hun underviser i Børnekorsledelse på kirkemusikskolen i Vestervig og har
været medforfatter til Børnekorsmetodik og Spirekor/kormetodik fra
Dansk sang og har bidraget med artikler til ”Salmesang”, den ny lærebog i
Hymnologi fra Det. Kgl. Vajsenhus. Lotte har i en årrække undervist på
FUKs Sommerskole og holdt utallige stævner og Masterclasses i ind- og
udland for både korsangere og korledere.
I hendes korarbejde er det sangtekniske helt centralt, som et udgangspunkt
for arbejdet med intonation, frasering og klang. Undervisningen foregår
altid i en inkluderende og anerkendende stemning.

Fortsættere: gruppen 6. klasse og opefter
Instruktør: Ole Faurschou
Ole Faurschou er uddannet i kordirektion på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og i orkesterdirektion på Universität für Musik und Darstellende Kunst i Wien.
Han bor og arbejder på OrkesterEfterskolen i Holstebro og dirigerede i mange år Akademisk Kor Aarhus med hvem han har vundet talrige konkurrencer og været på turnéer over det meste af Europa, i Kina og USA.
Han var medinitiativtager til 'Holstebro Musikklasser' og har dirigeret
børnekor og pigekor, Det Jyske-, og Det Kongelige operakor, talrige
orkestre i ind- og udland, samt været instruktør og dommer i konkurrencer
og meget andet. Desuden har Ole dirigeret Landskoret og været et kendt
ansigt på FUKs sommerskole.
Han underviser desuden i direktion på Syddansk Musikkonservatorium og DKDM.