Landemode i Haderslev Stift

Med markering af FUK's 50 års jubilæum

Start: 7. september 2018 15:30
Slut: 7. september 2018 21:30

Harmonien, Gåskærgade 19, 6100 Haderslev samt Haderslev Domkirke

Landemodet er det årlige møde mellem biskoppen og menighedsrådsmedlemmer, præster og folkekirkens ansatte i hele stiftet. Landemodet indeholder en beretning, hvor biskoppen vender årets gang i folkekirken i almindelighed og i stiftet i særdeleshed. Landemodet indeholder desuden et foredrag, i år ved forfatter og foredragsholder Benny Grey Schuster om det lutherske kirkerum - og en stor festgudstjeneste om aftenen i Haderslev Domkirke.

Korene ved Gl. Haderslev kirke medvirker ved årets Landemode i Haderslev. De ledes af Judith Kristesen og Janne Roager.
Man kan synge i kor hele livet, men børnene i 0.klasse, gør store øjne, når korlederen fortæller at den ældste korsanger i Gl. Haderslev kirkes voksenkor er 86 år. På Landemodet har Gl. Haderslev kirke samlet alle deres kor, som tæller spirekor, børnekor, pigekor og voksenkor.  I alt ca. 80 sangere. I anledning af FUKs 50 års jubilæum i november vil korene synge dele af Jakob Stevns Lorentzens jubilæumsværk: "I kor med alle engle".

Tilmelding til landemode skal ske gennem eget menighedsråd.

Program for dagen findes på www.haderslevstift.dk