KorlederCafe

ERFAgruppe for korledere i Rosklide-Lolland-Falster stiftskreds

Start: 22. februar 2019 10:00
Slut: 22. februar 2019 11:00

Sorø Sognegård
Munkevænget 22
4180 Sorø

Tema: ”Frisk pust og Påskemusik”

Efter et energisk efterår og en travl, men inspirerende juletid, kan der være brug for gode idéer til, hvad de mørke vintermåneder skal indeholde. Er det en tid til kyndelmisse og sange om lys? Eller tid til sne, frost og is med de enten legende og sjove eller melankolske vintersange?
Nogen gange mister vi selv eller vores korsangere pusten efter nytår – og hvad gør vi så for at skabe gnist og begejstring? Har du nogle tricks, som du kan dele med os andre?
Vi mødes til en helt uformel snak og sparring - bare os korledere imellem. Vi sætter en times tid af til en kop kaffe og måske en ny idé fra en kollega.
Bare kom, som du er! Og har du lyst til at medbringe et par kopier af en påskesats eller to, som fungerer godt hjemme i dit kor, så er du meget velkommen til det også. Vi har klaver og indleder vores KorlederCafé med at synge alle medbragte satser igennem - på den måde går vi alle hjem med mere, end vi kom med!

Se flyeren her (PDF)