AFLYST/UDSKUDT! Alsang i Haderslev Domkirke

Tusinde stemmer synger for demokrati og håb om fred

Start: 29. marts 2020 14:00
Slut: 29. marts 2020 15:00

Haderslev Domkirke
Domkirkepladsen 3
6100 Haderslev


I anledning af 75-året for Danmarks befrielse i 1945 inviterer landsorganisationen Folkekirkens Ungdomskor samt folkekirkens domkirker og stifter til Alsang i Domkirkerne i marts-april 2020.

Alsang i Domkirkerne er det store folkekirkelige bidrag til ”ALSANG 2020”-initiativet. Alsang-stævner opstod i mange danske byer under 2. verdenskrig, som en fredelig, folkelig protest mod besættelsesmagten. Op til 800.000 mennesker sang samtidig fællessang over hele landet.

Alsang synges, når en alvorlig situation kalder befolkningen sammen. Heldigvis er vi jo ikke besat, men der er andre tegn i tiden, som kalder på fællesskab og sammenhold. I Alsang i Domkirkerne vil vi hylde demokratiet og ungdommens håb om en fredelig fremtid på jorden. 

Der er fri offentlig adgang til Alsang i domkirkerne. Desuden inviteres særskilt grupper fra en bred vifte af kirkelige børne- og ungdomsorganisationer samt landets menighedsråd.

Læs omtalen af Alsang i domkirkerne 10. december 2019 på kirke.dk

Læs mere om ALSANG 2020 og hvordan dit kor kan være med her.