Husk at opdatere jeres medlemsoplysninger

Folkekirkens Ungdomskor tog 1. februar 2020 en ny medlemsdatabase i brug, som er både hurtigere og nemmere at bruge end den gamle. Derfor har vi brug for, at alle medlemmer logger på og bekræfter, at de oplysninger, vi har registreret i medlemsdatabasen, er korrekte. Hermed sikrer vi, at de informationer, vi sender ud, når frem til rette vedkommende.

Husk oplysninger om korene
Samtidig beder vi alle kor/kirke-medlemmer om at indtaste oplysninger om jeres kor, så vi har et opdateret billede af kortyper, antal korsangere osv. Det er vigtig viden, både når vi skal understøtte jer medlemmer og udvikle og styrke Folkekirkens Ungdomskor.

For at få adgang til den nye medlemsdatabase, er det nødvendigt, at du fornyer dit kodeord. Det er ikke særligt kompliceret. Følg instruktionen herunder:

Sådan gør du:

1) Gå ind på www.medlem.fuk.dk og vælg login

2) Indtast dit brugernavn (som er din e-mailadresse) og tryk derefter ”Glemt din adgangskode”

3) Du bliver nu bedt om at indtaste e-mailadressen igen – og modtager herefter et link til at nulstille adgangskoden i din indbakke

4) Følg vejledningen og herefter kan du logge på og se din profil

5) Tjek at dine oplysninger (navn, adresse, e-mail, telefonnummer osv.) er rigtige.

6) VIGTIGT: Hvis du er kirke/kormedlem så tilføj information om jeres kirkekor

7) Husk altid at gemme ændringer, før du logger ud


TAK FOR HJÆLPEN!

Hvis du har spørgsmål eller oplever problemer med den nye medlemsdatabase, er du velkommen til at kontakte Thomas Halfdan Breck i sekretariatet på kommunikation@fuk.dk eller tlf. 52 17 58 88.