5. juni 2019

Nyhedsbrev maj 2019

HIMMELSKE DAGE OG MEGET MERE

HIMMELSKE DAGE PÅ HEDEN
Folkekirkens Ungdomskor inviterer alle sangglade til salmesangsmaraton fredag den 31. maj 2019 kl. 10-17 i Herning Valgmenighedskirke i forbindelse med det store fælleskirkelige arrangement: Himmelske Dage på Heden i Herning i Kristi Himmelfartsdagene.
Der synges dagen lang en række af de bedste danske salmer – nye som gamle – udvalgt og kort præsenteret af inviterede salmeværter med “noget på hjerte” omkring salmer i dag - og indenfor særlige temaer. Bl.a. medvirker tidligere korkonsulent i Folkekirkens Ungdomskor Hans Christian Magaard, biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær og rektor for Vestervig Kirkemusikskole Tine Fenger Thomsen. Der vil i løbet af dagen også være korworkshops for alle. Det står Folkekirkens Ungdomskors korkonsulenter Jonas Rasmussen og Hanne Korsgaard Sundbøll for. Se programmet på www.fuk.dk.
Folkekirkens Ungdomskors kor i Viborg Stiftskreds m.fl. er naturligvis også talstærkt repræsenteret i det store åbningskor for Himmelske Dage på Heden.
Det foregår på Torvet i Herning torsdag den 30. maj kl. 14-15 i samarbejde med Sangens Hus m.fl.
Se hele programmet for Himmelske Dage på www.himmelskedage.dk.
 
BEVÆG KORET
Nu kan du glæde dig til at opleve Birgitte Næslund-Madsen og Jonas Rasmussen, når vi sætter fokus på kropslig og musikalsk bevægelse i koret og udforsker korlederens muligheder for at udvikle koreografier og direktionsteknik. Gennem oplæg, eksempler, sange og opvarmning demonstreres idéer og enkle koreografier til koret, som udvider oplevelsen af sang og lyd - både ved guds¬tjeneste og ved koncert.
Bevæg Koret udbydes tre gange på tre forskellige steder i landet, så der er både mulighed for at sigte efter den helt rigtige dato eller korteste rejseafstand:
Fredag den 30. august 2019 kl. 10-16 i Viborg Domkirkes Sognegård
Mandag den 9. september 2019 kl. 10-16 i Sognegården ved Toftlund Kirke
Fredag den 24. april 2020 kl. 10-16 i Klostermarkskirken i Ringsted
Tilmelding pr. mail senest 14 dage før kursusdatoen til kursus@fuk.dk. Læs mere i vedhæftede flyer og på www.fuk.dk.

ALSANG 2020
I begyndelsen af 2020 lanceres to nye projekter i forbindelse med det landsdækkende Spil Dansk-projekt ”Alsang 2020”:
Alsang i indskolingen efterfulgt af Alsang i Domkirkerne.
Hvis du vil vide mere om projekterne, så kom med, når vi holder infomøde på Café Paludan i København fredag den 24. maj kl. 11.00. Mødet bliver streamet live fra nedenstående facebookgruppe, så man kan deltage fra alle ender af landet.
Læs mere i vedhæftede brev og bliv medlem i FUK’s facebookgruppe for Skole-kirke samarbejde, hvor vi vil give løbende informationer: https://www.facebook.com/groups/2142992239113535/

HAR DU HUSKET AT MELDE DIG TIL …
Sommerskolen har sidste frist for tilmelding den 20. maj.
Læs mere på http://fuk.dk/aktiviteter/kurser-og-staevner/sommerskole/
U-CAMP har sidste frist for tilmelding den 15. maj.
Læs mere på http://fuk.dk/aktiviteter/kurser-og-staevner/u-camp/
RepertoireGuld har sidste frist for tilmelding den 24. maj.
Læs mere på http://fuk.dk/aktiviteter/kurser-og-staevner/
Studiedage på Nodebiblioteket foregår den 10.-21. juni.
Læs mere på http://fuk.dk/aktiviteter/nodebiblioteket-mv/studiedage/