Hørelære i korprøven (EKSTRA)

På grund af overvældende interesse for kurset i maj 2021, udbydes kursus igen den 20. august 2021:

Få inspiration til at implementere hørelære i korprøven med spire-, børne- og ungdomskor, og få samtidig optimeret dine egne hørelærefærdigheder

Med udgangspunkt i det musikalske stof og med solmisation som arbejdsredskab vil Inge Marstal lede os igennem en dag, hvor alle musikkens elementer vil blive belyst og bevidstgjort gennem sang og bevægelse. Arbejdet med puls, rytme, melodi, harmoni og form vil blive præsenteret på en måde, der kan integreres i enhver korprøve uanset repertoire og niveau.

Der vil være mulighed for at købe Inge Marstals ‘Hørelærebogen for børn og unge’ med 15% rabat ved deltagelse. Bogen består af en metodikbog og en opgavebog og kan bestilles ved tilmelding eller købes på dagen. Der vil også være låne-eksemplarer af bogen på kurset.


20. AUGUST 2021, KL. 10-15
ENGHAVE KIRKE
SØNDER BOULEVARD 120, 1720 KØBENHAVN V

Download flyer

Pris (inkl. frokost): 800 kr. for medlemmer* / 1000 kr. for øvrige
Tilmelding pr. mail senest 14 dage før kursusdagen til kursus@fuk.dk
Yderligere oplysninger: kursus@fuk.dk / 21 20 39 17

*pris for medlemmer af Folkekirkens Ungdomskor

KURSER OG UDDANNELSER ER STØTTET AF STATENS KUNSTFOND