Korkollektivet

Korkollektivet er et kollektiv, hvor korledere får sig et fællesskab med sparring, opmærksomhed og forståelse, samt et sted hvor man kan søge inspiration og få fornyet energi til sit daglige korlederarbejde. Bag Korkollektivet står Liv og Rikke, som begge arbejder med kormusikken på fuldtid.

Liv Kirstine Lund Poulsen
Liv har en kandidat i rytmisk korledelse og sang fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun er korleder for flere forskellige kor på forskellige niveauer og i forskellige aldersgrupper i Aalborg og omegn. Hun arbejder og har arbejdet med både børnekor, ungdomskor, vokalgrupper, voksenkor, gospelkor og både klassiske og rytmiske kor. Liv er korleder helt ind i hjertekernen, og hendes passion, engagement og talent er blevet anerkendt mange gange blandt andet med Klaverstemmerens Musikpris i 2020.

Rikke Hestvang Andersen
Rikke er uddannet med en bachelor i Musik og idræt fra Aalborg Universitet, samt en kandidat i korledelse fra Det Jyske Musikkonservatorium. Kormusikken har fyldt det meste af Rikkes liv siden de tidlige teenageår, og idag arbejder hun udelukkende med kor og fællessang under de forskellige kasketter: Korleder, arrangør, fællessangsleder, kirkesanger og iværksætter. Derudover er Rikke stifter af The Choir Collab, som producerer undervisningsmateriale til korledere internationalt.

Det trygge rum

Når vi samles i et rum - korsangere og korleder, er det ikke altid, at man får sagt hej, givet et kram eller spurgt, hvordan det går, inden korprøven starter. Vi kommer alle fra hverdagens stress og jag med hver vores udgangspunkt for korprøven, og for at skabe det bedste arbejdsrum, der er både trygt og behageligt, er det vigtigt, at vi får startet fælles op.

Talking stick - en check ind øvelse

Vi kan hurtigt skabe et rum fyldt med tillid, nærvær og respekt for hinanden ved at facilitere et check ind - også kaldet ‘Talking Stick’. Øvelsen er i udgangspunktet et indiansk grupperedskab, men det er her forklaret med inspiration fra Terese Damsholt. Vi lærer hinandens navne, hvordan vi har det - og hvem vi er. Du styrer selv, hvor meget du vil fortælle - gør det, som du har det bedst med.

Øvelsen går ud på

· Find en natur genstand, som ligger godt i hånden. Det kan være en smuk pind, en sten eller andet. Men en bold eller lignende kan også bruges.

· Dan en cirkel og ræk talepinden til personen til venstre for dig. Altid venstre om -altså med uret (eller med solen, som indianerne vil sige). Det er kun den person, der holder pinden, der må tale. Alle andre lytter og kommer ikke med kommentarer. Det skaber tryghed i rummet.

· En efter en siger man nu sit navn. Og siger nogle ord om hvordan man har det lige nu. For eksempel: ”Jeg er/hedder Tine, og jeg har arbejdet hårdt i den sidste tid, så jeg er lidt træt. Jeg har talt.” Eller: "Jeg hedder Tine og jeg er nyforelsket, så jeg har svært ved at tænke på andet, men jeg glæder mig til i dag. Jeg har talt.”

· Hvis der er brug for en kortere runde, kan man bede deltagerne om at sige med ét ord, hvilken energi de medbringer til korprøven i dag. For eks: ”Jeg er Tine, og jeg kommer med en glad energi. Jeg har talt.” Man kan aftale rammerne på forhånd, så alle ved, om de skal gå efter en kort sætning eller et enkelt ord.

· Hver gang en person har sagt det han/hun vil sige, slutter man af med ”Jeg har talt”, Og gruppen svarer ”Hoh” – det betyder: ”Du er blevet hørt”.
· Når prøven er slut, er det en god idé at bruge talerunden igen. Og bede om nogle få ord om: ”Hvad har været dagens højdepunkt?” Nogle gange er det noget fint der er sket under prøven, andre gange kan det handle om noget helt andet. Og det er ok.

Det er en effektiv og behagelig måde at få en fornemmelse af hinanden, og hvad der foregår i ens tanker, mens man er til kor - udover musikken og samværet selvfølgelig. Der bliver mere og mere fokus på mentalt helbred, og dette kan være et rum, hvor folk kan dele, at de synes, at noget er svært, hvis man fx har en syg forælder, en dårlig dag, er nyforelsket mm.

Det er både en fordel for koret, men også for dig som korleder, der får et bedre billede af det rum du har at arbejde med. Er der eksempelvis mange som er stressede, så kan det være, at der er brug for en ekstra øvelse til at falde ned og mærke efter i kroppen.

Derudover er øvelsen også et godt grundlag for snakken i pausen, fordi vi allerede har åbnet op for hinanden. Dermed har sangerne også mulighed for at komme tættere på hinanden i relationerne, hvilket understøtter det trygge rum og lysten til at arbejde udenfor komfortzonen.

Det er noget helt særligt, når check-in-øvelsen bliver så åben, at folk føler, at de kan betro sig til 30 mennesker på en gang. Du skal selvfølgelig som korleder mærke efter, hvad du selv føler dig tryg ved, og i nogle kor fungerer det bedst, at man siger tre ord, i andre fungerer det med en historie fra ugen, der er gået. Du kan sætte rammerne, og de kan være forskellige fra uge til uge, også alt efter hvad korprøvens program byder på. Det kan være en god idé at lægge en øvelse inden talking-stick i tilfælde af, at folk er forsinkede og kommer for sent.

Et 'check ind' er i virkeligheden også, når vi ankommer, smider overtøjet, snakker med sidemanden eller finder kormappen frem. Det hele er en del af at 'lande' i rummet. Fordelen ved at lave en aktiv øvelse, er at vi giver plads til den enkelte, og vi danner venskaber på tværs af stemmegrupper, placeringer i øvelokalet, fælles venneflok, studie osv. ligesom vi gør ved icebreakers.

Icebreakers

Et andet værktøj til at skabe det trygge rum er icebreakers. Øvelser og lege, der bringer os tættere på hinanden, i en ramme, som icebreakeren er sat i. De har forskellige fokus - nogle bruges til rytmeforståelse, toneforståelse, pulsfornemmelse, motorik, samarbejde med hjernehalvdele, samarbejde i koret og meget, meget mere. De har et musikalsk, fysisk eller socialt udgangspunkt (typisk er alle tre kriterier opfyldt i høj eller lavere grad).

Tænk over dine icebreakers i henhold til, hvad korprøvens indhold er. Hvis der skal øves en rytmisk sats, så brug en icebreaker med fokus på nodelæsning, puls eller digedage-sprog. Hvis det er en sang med udfordrende akkorder og klange, så lav solfege-icebreaker, hvor de vænner ørerne til at ligge i klangene.

Langt de fleste icebreakers er ufarlige, de kan være grænseoverskridende for nogle, men oftest kan det handle om de første par gange, fordi korsangerne skal forstå, hvad det går ud på. Du kan altid som korleder gå først, for hvis du tør være fjollet, er du i et forbillede for sangerne.
Vi kommer tættere på hinanden, lærer at det er okay at lave fejl, og denne tryghed bringer vi med os i musikken, så vi fx kan få korsangerne til at synge mere ud eller til at performe til en koncert.

Icebreakers kan være en del af opvarmningen, men kan også med fordel ligges ind i korprøven der hvor der er brug for lidt ekstra energi, eksempelvis efter pausen. Herunder er der et eksempel på en icebreaker som er legende og hvor de fleste sangere møder hinanden. Har man lyst til at udforske og dykke mere ned i icebreakers, så har breaking-the-ice.dk noget virkelig godt materiale.

Klap sammen/rundt og tramp

Det er godt med øvelser, der er simple, effektive og sjove. Den her kan laves i puls, hurtigt, langsomt, med et klap/en sjov lyd/tramp/solfege. Den kan laves i kanon, med lukkede øjne, med ryggen til hinanden - kun fantasien sætter grænser.

Øvelse 1 går ud på

Stil jer i en rundkreds “Varm hænder”

Når lederen klapper, skal alle forsøge at klappe på samme tid. OBS: Husk at give en impuls. Det vil give større succes - du kan jo selv teste det!

Øvelse 2 går ud på

Stil jer i en rundkreds
Send et klap rundt med uret.
En efter en klapper man.
Gør det hurtigere/langsommere/i puls/osv.
Modsat retning - gør det samme
Gør det med tramp. Højre venstre = med uret, venstre højre = mod uret.

Børnekor

Hvis man har børnekor, kan man også lave disse øvelser. I stedet for at sige tre ord eller beskrive sin dag ved check-ind, kan man sige:

● Hvilket dyr man føler sig som
● Hvilken farve man er
● Hvilket humør man er i
● Vise hvilken bevægelse/et dansetrin man føler

Øvelserne med at klappe er lige så gode til børn som til voksne - og hvis det er store hold, kan man passende dele dem op i to grupper. Du kan altid give en fælles puls, hvis det skal gøres i tempo.