NÅR DRENGE SYNGER

Seminar om Kor og Kønsbalance - med fokus på drenge og mænd, der synger i kor
Frederiksborg Drengekor1

Københavns Drengekor og KORLIV – folkekirken kororganisation indbyder sammen til en spændende og indholdsspækket dag om syngende drenge- og mandsstemmer, krop, hjerne, kønsnormer og sangkultur.

Seminaret finder sted lørdag 21. september 2024 i koncertsalen på Sankt Annæ Gymnasium som led i Nordisk Kirkemusiksymposium 2024 i København.

Københavns Drengekor markerer med seminaret sit 100-års jubilæum, og KORLIV ønsker med dette seminar at sætte fokus på kønsbalance, som led i et nyt projekt, hvor organisationen indsamler viden til og arbejder henimod, at flere drenge og mænd synger og synger i kor.

PROGRAM

Fra kl. 8.30: Ankomst med kaffe (tilmeldingslink for forplejning)

Kl. 9.00-10.30: Fra drenge- til mandsstemme ved Signe Alsted, Karen-Maria Baun Hørlück og Svend Prytz

Kl. 10.30-11.00: Tidligere pubertet rammer danske piger og drenge. Cheflæge og professor Anders Juul fra Rigshospitalet fortæller om undersøgelser fra 1991 og 2006 af raske børn, og hvordan deres pubertet startede markant tidligere i 2006 end tidligere. Lige nu finder en ny undersøgelse af københavnske børn sted. Fortsætter tendensen mod endnu tidligere pubertet?

Kl. 11.00-11.30: Frokostpause med sandwich (tilmeldingslink for forplejning)

Kl. 11.30-13.30: Kor og Køn: Hvorfor er der færre drenge og mænd end piger og kvinder, der synger i kor? Og hvad kan sikre og hvad kan forhindre, at drenge vælger at synge i kor? Med oplæg fra fire forskellige perspektiver, indleder vi eftermiddagens tema i selskab med operasanger Palle Knudsen, dirigent Margareta Raab, professor Hans Henrik Knoop og dirigent Carsten Seyer-Hansen.

Efter en kort kaffepause er Christiane Gammeltoft-Hansen facilitator for paneldebat med eksperterne ovenfor. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål fra salen.

Kl. 13.30-14.00: Afslutningskoncert med Christiania Mannskor

 

TILMELDING KRÆVES - FRIST d. 14. september

lørdag 21. sep. 2024
Kl. 09.00

lørdag 21. sep. 2024
Kl. 14.00

Lokation
Koncertsalen på Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby.

Tilmelding
Tilmelding til seminaret Når Drenge Synger

Pris for medlemmer
100 kr.

PRIS FOR ØVRIGE
100 kr.

yderligere information
TILMELDING: via link ovenfor - kræves for alle af hensyn til forplejning
TILMELDINGSFRIST: Lørdag 14. september 2024
GRATIS for deltagere i Nordisk Kirkemusiksymposium.
FOR ANDRE er prisen 100 kr. inkl. forplejning.

N.B. Det er ikke muligt at købe forplejning på selve seminardagen.